humor og satire : Rotteræset : Anekdoter fra det daglige magtspil

The way of the ratMachiavelli har ikke levet forgæves. Det skal man ikke læse mange sider i Joep P M Schrijvers underfundige ”The way of the rat” (Cyan Books, 2004) for at føle sig forvisset om.

Bogen der kom i 2004 og er blevet en international bestseller handler om magtspil, intriger og manipulation i organisationerne. I virksomheder, politiske partier, offentlige forvaltninger, på arbejdspladser, kort sagt overalt hvor hverdagslivet udspiller sig og menneskelige hierarkier eksisterer. En håndbog i den daglige overlevelseskamp i rotteræset.

Tonen er befriende direkte og uhildet. Og forfatteren har åbenbart ikke meget til overs for de sædvanlige management floskler og vidtløftige betragtninger om organisationers ve og vel og mål. Her er udgangspunktet, hvor det bør være, nemlig hos dig og mig. Læseren kan glemme alt om assertive tekniker og hvad de smarte konsulenter indenfor tilpasnings- og undertrykkelses branchen med deres teflonsprog nu ellers lever højt på at markedsføre sig med.

Som det hedder i omslagsnoterne:

”Tired of reading about the habits of highly effective managers? Given up trying to accomplish anything in one minute? Don’t care who moved your cheese? Here’s the antidote to management books”…

”The way of the rat” er formet som et langt brev til læseren og inddelt i afsnit som f.eks. ”kloakken”, ”testen”, ”arenaen”, ”magtens kilder”, ”tricks og bedrag” og ”spillet”.

”Testen” indeholder 13 spørgsmål og deltageren må efter at have svaret og talt point sammen konstatere at være en ”stupid rotte”, en ”klog rotte” eller en ”beskidt rotte”, under alle omstændigheder en rotte.

Hermed er scenen sat for Schrijvers udspekulerede provokationer.

Igennem bogen veksler mere principielle betragtninger med anekdoter som fint kunne stamme fra eller muligvis stammer fra det virkelige liv. Schrijvers sår selv en lille tvivl.

Det er en underholdende og letlæst bog. og uden at ha’ læst alle de sådan ca. 7 billioner andre management titler på markedet, vil jeg gætte på man med fordel kan starte med Schrijvers bog på natbordet. Og evt. kombinere med et par af klassikerne, så som forbilledet Machiavellis Fyrsten og Sun Tzu’s The art of war

- Trackback URL

Poster der ligner : bøger - humor og satire - - - - -

Indrykket : 18. maj 2008 - (Læst 178 gange)

*

...om

kulturkonsum.dk - blog om bøger, film, musik og andre kulturprodukter

cookies

kulturkonsum.dk anvender cookies. Besøg på kulturkonsum.dk forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

find...

søg i alle noterne:

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens

kulturkonsum.dk is powered by WordPress etc.

Valid XHTML, Valid CSS,

kulturkonsum.dk/index.php