tag-surfing

Når skyen overtager kontrollen med finansøkonomien

Roberts Harris er i dansk sammenhæng formentlig bedst kendt for hans første fiktive værk fra 1992, “The Fatherland”, som omskriver den nyere historie totalt. Bogen foregår i 1964 i et Europa totalt domineret af Tyskland, der er gået sejrrigt ud af 2. verdenskrig.
Harris seneste roman, “The Fear Index”, er anderledes realistisk og tidsaktuel.
Bogen stiller skarpt på et af de firmaer, det fiktive Hoffmann Investment Technologies, en hedgefond, der forrenter miliardformuer ved hjælp af en vedvarende og endeløs række af finansielle transaktioner.
Bogens hovedperson Alexander Hoffmann, firmaets stifter, møder vi på bogens første side i hans kæmpevilla i Geneve i Schweiz. Hoffmann samler på førsteudgaver af videnskabelige værker, og har netop modtaget førsteudgaven af Charles Darwins “The expression of the emotions in man and animals”, fra en antikvarboghandler i Amsterdam.

Wikipedia: Robert Harris

Modtagelsen undrer Hoffmann, for han har aldrig bestilt bogen. I løbet af meget kort tid, Harris roman udspiller sig i løbet af ca. 24 timer, d. 6. maj 2010, sker der en del andre foruroligende ting. Først og fremmest lader det selvlærende computerprogram, VIXAL, som Hoffmann har udviklet, og som er selve nerven i hans firma, til i stigende grad at køre sit eget løb.
The Fear Index kan læses som en hektisk spændingsroman, med alle de nødvendige ingredienser der skal til for at bogen kan udgøre forlægget til en hæsblæsende Hollywood action thriller. Men Fear index kan f.eks. også læses som en roman der afslører og udstiller nogle af absurditeterne i den groteske senkapitalisme.

Det gælder i selve beskrivelsen af Hoffmans vidunderprogram VIXAL, der med rafinerede algoritmer og en udpræget sans for frygtreaktioner, omdanner fald i aktiekurserne til miliardformuer ved hjælp af en nærmest uendelig mængde af børstransaktioner, gennemført på splitsekunder. Det gælder i fortællingen om den politimand, Leclerc, der hidkaldes for at opklare et indbrud i Hoffmanns 60 millioners villa (om vi taler euro eller schweizer franc kan vist være underordnet).
Robert Harris: The fear index
Leclerc må pendle frem og tilbage over grænsen til Frankrig for at passe sit job. Han har selv aldeles ikke råd til at bo i sit fædreland. Og det gælder f.eks. i beskrivelsen af Hoffmann Investment Technologies kunder.
Hvor realistisk plottet er, får står hen. Det virker overbevisende nok, og Harris har utvivlsomt i sin fokus på automatiseret børshandel og især high frequency trading fat i en pointe eller to. Fear Index virker velresearchet og troværdig, så både som spændingsbog og som indlag i den aktuelle samfundsdebat fungerer den overbevisende. Der er vel desuden, som en ekstra bonus, et par pointer til mere litterære aficionados, gemt mellem linierne.

Apropro. Tilføjelse d. 2.8.2012: Algoritme amok på børsen i New York

*

tags

...om

kulturkonsum.dk - blog om bøger, film, musik og andre kulturprodukter

cookies

kulturkonsum.dk anvender cookies. Besøg på kulturkonsum.dk forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

find...

søg i alle noterne:

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens

kulturkonsum.dk is powered by WordPress etc.

Valid XHTML, Valid CSS,

kulturkonsum.dk/index.php