Efterladenskaber til eftertanke
Siegfried Lenz’ “Arnes Nachlass” handler om den forældreløse 12 årige, overbegavede, ener Arne, der får husly hos en af den afdøde fars venner.Hermed får han også tre lidt ældre sted-søskende, hvoraf den ældste, bogens fortæller, får det tætteste forhold forhold til det ny familiemedlem, der til gengæld får den kolde skulder af de to øvrige.
Handlingen udspiller sig ved Elben, ved Hamburgs havnefront, hvor der ophugges udtjente skibe og handles med alt af værdi herfra.
Dette er rammen for en lettere moraliserende historie om Arne der svigter dem som giver plads til ham og holder af ham for at indynde sig hos dem der ikke vil vide af ham. Dermed svigter (anti)helten først og fremmest sig selv. Trangen til at blive accepteret og en del af kliken er i første omgang stærkere. For sent indser han hvilken pris han må betale.
Wikipedia opslag
Som sædvanligt(?) med en ‘jeg fortæller’ i centrum der gradvist afslører Arnes livsløb eller rettere de to-tre år over hvilke bogens handling udspiller sig.
Et par nærliggende spørgsmål. Foregår handlingen i 50’erne, i 60’erne, i 70’erne eller ? Mener forfatteren at selvmord er arveligt betinget?
Bortset derfra: temaet er da væsentligt nok.