tag-surfing

Mambo Peligroso – en roman om at danse salsa?

Patricia Chao: Mambo Peligroso

mambo-peligrosoAha, en roman om at danse salsa? – sådan ca. min første tanke da jeg faldt over Mambo peligroso – farlig mambo – på udsalgshylden i en boghandel hvor jeg osede rundt.
Og det er det da også. Til dels. En roman om salsa, sex og lidenskab.
Født i Cuba, med cubansk-japansk baggrund, opvokset i USA og 100% assimileret gringa(???) følger vi den 32 årige Catalina . En indskydelse affødt af en flyer i den lokale bagelshop fører hende til et begynderkursus i “Mambo Peligroso” hos den enøjede danselærer El Tuerto. En selvlært type som har lært sig selv salsa på det hedengangne og myteomspundne New Yorker Salsasted: The Palladium.
Romanen handler om de to, US-Cubaneren på tur tilbage i tiden, tilbage mod rødderne, og danselæreren og hans kvinde-bekendtskaber.
Vi er i New York og der danses salsa “on 2” på to: mambo, salsa New York style.
Udover de to nævnte spiller to andre personer vigtige roller i bogen. Miami cubaneren Guillermo – Catalinas fætter – samt stjernedanseren Wendy, danselæreren El Tuertos mangeårige partner.
Og udover at handle om salsa og salsamiljøet som dette åbenbart tager sig ud i New York bliver det også en bog som kommer til at handle om international terrrorisme og om to mennesker der ikke formår at sige fra, men bliver viklet ind i terrorens kyniske spil. Romanen foregår i tiden op til 1998, knytter angiveligt an til virkelige begivenheder.
For en udenforstående salsadanser uden kendskab til det specifikke salsamiljø er den del af romanen som foregår netop her, i 1980’ernes og 1990’ernes New York – romanens første del – absolut den mest interessante. Her er masser af sjove iagttagelser og rammende beskrivelser som enhver salsadanser formentligt vil kunne nikke genkendende til. Uanset hvor og hvordan der så danses salsa. Beskrivelser der vidner om salsa’ens universalitet.
Men egentlig er det ikke noget særligt flatterende billede der tegnes af samme N.Y. Style / Mambo (you name it) salsa.
En masse tre og firedobbelte spins, dips og shines i en uendelighed (jeg har ikke tal på hvormange gange der laves Suzy Q i den bog) i et konkurrence betonet salsamiljø hvor det handler om at føre sig frem – finde sit “trademark” (citat fra bogen). Et miljø hvor hvem er den bedste, se på mig og stjerne for en aften mentaliteten åbenbart trives i bedste velgående. Hvor det virker som om man har glemt at – for nu at refere en af bogens personer med en mere jordnær salsastil – salsa has to be fun.

Dette kan så også være en advarsel til eventuelle udenforstående. Det er muligt salsascenen ser/så(?) sådan ud i New York men der findes mange andre tilgange til det at danse salsa.
Mens forfatteren virker hjemme i sit stof og kan beskrive de af bogens miljøer der er lokaliseret i New York og Miami på måde som virker troværdig, kniber det mere i den del af romanen hvis handling er lokaliseret til Cuba.
Her tager stereotyperne overhånd. Men det vil ødelægge læseoplevelsen at refere for meget af denne bogens sidste del.
Men nogen helstøbt roman bliver det af samme grund ikke. Jeg ville ønske forfatteren havde troet lidt mere på det stof – salsamiljøet i New York – der udgør kilden til bogens første del og havde ladet personer og konflikter der udvikle sig.
Mambo Peligroso – som trods titlen er på engelsk – er skrevet af Patricia Chao. Udover at skrive romaner underviser hun, ifølge omslagsnoterne, også i kunsten at skrive sådanne. Desuden anmelder hun latin musik i global rhytm magazine.

- Trackback URL

Poster der ligner : bøger - humor og satire - - - - - -

Indrykket : 25. oktober 2006 - (Læst 738 gange)

*

tags

...om

kulturkonsum.dk - blog om bøger, film, musik og andre kulturprodukter

cookies

kulturkonsum.dk anvender både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på kulturkonsum.dk forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

...kontakt

skriv her

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens

kulturkonsum.dk is powered by WordPress etc.

Valid XHTML, Valid CSS,

kulturkonsum.dk/index.php