En underlig form for kærlighed
Patricia Cornwell’s to romaner Varulv (Black notice) og Den sidste Station (The last precinct), kan sikkert fint læses uafhængigt af hinanden, men de fortæller en sammenhængende historie, så det er helt sikkert en fordel at de i det mindste læses i den rigtige rækkefølge hvis man læser begge.
Cornwell’s kvindelige hovedperson, Kay Scarpetta, ledende retsmediciner i Richmond i staten Virginia, jager i romanerne en bestialsk morder og bliver selv anklaget for et af de begåede mord.
Her er detaljerede beskrivelser af omgangen med lig på gerningsstederne og i lighuset hvor de døde skæres op og dissekeres og det hele udpensles ned til mindste detalje. Indimellem er der konflikter med venner og bekendte og ikke mindst konflikter med kollegaer og potentielle rivaler. Samt sorgbearbejdning og sjælekvaler.
I sær i “Den sidste Station” sættes der en del fokus på pressen og dens jagt på “offentlige personer”.
Cornwell’s univers er ikke noget udelt lyst univers og den kvindelige hovedperson besidder ikke megen tillid til sine medmennesker, omend enkelte bruges uhæmmet, som f.eks. den store, iltre og voldsomt overvægtige Marino.
Anmeldelser mv. …
Cornwell’s er verdensbillede males i sort/hvidt. Der er de gode, hvortil den kvindelige hovedperson givetvis i følge forfatterens opfattelse hører og så er der de onde.
Skulle jeg en anden gang få lyst til at få endnu en detaljeret udpensling af omgangen med lig vil jeg nok foretrække en anden af de kvindelige retsmedicinere mv. som krimilitteraturen er så rig på…
...feed